Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

SKOVLUNDE SOGNS MENIGHEDSPLEJE

Menighedspleje er omsorg for mennesker i alle aldre og livssituationer.

Omsorg er et godt og varmt ord, som signalerer, at vi bekymrer os om hinanden - uden at anfægte eller angribe hinandens selvbestemmelse, selvrespekt og selvværd. Vi ser hinanden, er sammen med hinanden og hjælper hinanden, lige sådan som vi er, og dér hvor vi er - og det gælder på tværs af alle grænser.

I Skovlunde sogn er der en menighedspleje, der på kristen grund fortrinsvis har til formål at drage omsorg i det nære, i sognet. Men for at kunne gøre en samlet indsats inden for sognet har menighedsrådet taget initiativ til at nedsætte en gruppe, der kaldes Skovlunde sogns Menighedspleje.

I Skovlunde sogns Menighedspleje er det besluttet, at Menighedsplejen fortrinsvis skal tilbyde sin hjælp dér, hvor mennesker af en eller anden grund ikke kan opnå det offentliges sociale hjælp f.eks. julehjælp og hjælp ved særlige anledninger og vanskelige situationer.

Menighedsplejen yder støtte hele året rundt. Men da Menighedsplejens midler er begrænsede, kan vi kun være et supplement til den offentlige sociale støtte.

Menighedsplejen deler ud af indsamlede midler, som dels er samlet ind i kirken og dels er skænket af diverse lokale foreninger, firmaer og lignende.

Ønsker du at støtte Menighedsplejen?

Omsorg koster! Så en menighedspleje vil altid have brug for hjælp. Dette gælder også Skovlunde sogns Menighedspleje. Derfor er det muligt at bidrage til Menighedsplejen enten ved at benytte de to indsamlingsbøsser til Menighedsplejen i kirkens våbenhus, ved at henvende sig til én af kirkens præster eller ved at indbetale et beløb på reg.nr. 2314 kontonr. 4379468514.

Skovlunde sogns Menighedspleje er medlem af og støtter den landsdækkende organisation: De Samvirkende Menighedsplejer, der formidler forskellige former for medmenneskelig hjælp i sorg, sygdom og krisesituationer. Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til Skovlunde sogns Menighedspleje, Skovlunde Kirke, Lundebjerggårdsvej 3A, 2740 Skovlunde. Telefon: 44 94 48 97.

Ønsker du at søge Skovlunde sogns Menighedspleje om hjælp?

Det er muligt at søge Skovlunde sogns Menighedspleje om hjælp på alle tider af året.

Ansøgere bedes henvende sig personligt i præsternes træffetid på Skovlunde Kirkes kontor, Lundebjerggårdsvej 3A. 

Ved juletid afsættes der særlige tider, hvor man kan henvende sig på kirkekontoret, hvis man vil ansøge om julehjælp. Disse tider bekendtgøres hvert år i Ballerup Bladet i midten af november. Og man kan trygt henvende sig til kirken! Enhver, som man taler med på kirkekontoret, har naturligvis tavshedspligt.

REGNSKAB FOR 2015

Læs regnskabet for Skovlunde Sogns Menighedspleje her.

 

 

 

 

 

 

MØDEKALENDER

BegivenhedDato

Menighedsrådsmøde

29. nov 19:00
21:00
29. nov 19:00 -
21:00