Søndagscafé


Søndag eftermiddag er en eftermiddag, hvor det er rart at være sammen med andre. Hygge sig, sludre, drikke en kop kaffe og spise noget godt hjemmebag. Mange tilbringer den i familiens skød, andre i gode venners hjem, andre igen sidder hjemme....så hvorfor ikke flytte sin søndag eftermiddag hen i Skovlunde Kirkes fine pejsestue?

Der er Søndagscafé den anden søndag i hver måned fra kl. 14.00-16.00. Kaffen står parat sammen med hjemmebaget. Bordet er dækket fint, og der vil også være et underholdende indslag af ca. et kvarters varighed omkring kl. 14.45.

Til jul hygger vi med glögg og æbleskiver, og til fødselsdagscaféen i maj byder vi på hjemmelavet lagkage. Vi synger fra Højskolesangbogen - men det er samværet med hinanden, der er i højsædet. I øvrigt er der kirkebil, så hvis du er dårligt gående, kan du sagtens deltage alligevel.

Det koster kr. 20 kr. pr. gang - dog kr. 30,- i maj og december.


Første halvår 2020
Søndag den 12. januar 2020
Søndag den 9. februar 2020
Søndag den 8. marts 2020
Søndag den 5. april 2020Søndag den 10. maj 2020


Film fra søndagscafeens 20-års-jubilæum

Tak til Conny og Jørgen, der fotograferede, tak til Tommy og Anne, der satte en lille billedserie sammen, så alle kan genopleve dagen, og tak til Tommy, der satte det hele sammen.