Attester

Fødsels- og navneattest

For at få en fødsels- og navneattest, forudsættes det at du er fødselsregistreret eller døbt i Danmark. Er du ikke født i Danmark, kan du kun få en navneattest fra en dansk myndighed, hvis du har fået en navneændring i Danmark efter 1. april 2006.

Når du skal bruge en fødsels- og navneattest på dig selv, kan du bestille den via Borger.dk. Bestillingen behandles i dit bopælssogn. Du har også mulighed for at få attesten ved at henvende dig på kirkekontoret medbringende billed-ID.

Fødsels- og dåbsattest

Når du skal bruge en fødsels- og dåbsattest på dig selv, kan du bestille den via borger.dk. Bestillingen behandles i dit bopælssogn. Du har også mulighed for at få attesten ved at henvende dig på kirkekontoret medbringende billed-ID.

Det forudsættes, at du er fødselsregistreret eller døbt i Danmark, hvis du har brug for en fødsels- og dåbsattest.

Vielsesattest

Når du skal bruge en vielsesattest til dig selv, kan du bestille den via borger.dk. Bestillingen behandles i dit bopælssogn.

Du kan dog også bestille en vielsesattest ved at henvende dig på kirkekontoret medbringende billed-ID, hvis du er viet i folkekirken. Er du viet ved en anden myndighed, må du rette henvendelse til den myndighed, der har foretaget vielsen.