Sjælesorgssamtale

I forbindelse med kirkelige handlinger som dåb, vielse og begravelse/bisættelse er der altid en samtale med den præst, som skal forestå handlingen. Samtalen foregår som udgangspunkt i kirken, men præsten kan også komme på hjemmebesøg.

Der er også mulighed for at tale med en præst af andre grunde end ovennævnte. Præster er "sjælesørgere", hvilket betyder, at man kan få en personlig og fortrolig samtale med en præst, hvis noget nager eller tynger, hvis man har brug for en, der lytter og kan være til trøst. Det behøver ikke være spørgsmål om tro, man kommer til præsten med, men det kan naturligvis være det. Præster har ubetinget tavshedspligt.

Ønsker du en samtale, så kontakt en af kirkens præster