Du er her: 

Derfor ringer kirkeklokkerne kl. 17

Kirkeklokkerne ringer fra Skovlunde Kirke hver dag kl. 17.00. Det sker i respekt for ofrene for Corona og deres pårørende.


I et stykke tid har kirkeklokkerne i Skovlunde Kirke ringet solen ned kl. 17.00 og ikke kl. 16.00 som tidligere. Det er sket på baggrund af en opfordring fra landets biskopper, der med dette landsdækkende ringetidspunkt vil henlede tankerne til ofrene for Corona og deres påførende.

»Med klokkeringningen giver kirkerne lyd fra sig. Når vi hører klokkerne ringe, kan vi huske på og tænke efter, hvad det er for et budskab, kirkerne bygger på. Vi har måske mest travlt med at tænke på os selv og være bekymrede. Men kirkernes klokker fortæller os, at vi skal tænke på Gud og vores medmenneske og på alt det gode, der trods alt kommer til os hver eneste dag. Vi vil gerne i lyset af den alvorlige situation, vores land befinder sig i, opfordre til, at vi under aftenringningen sammen husker på og bede for de syge og alle dem, der passer og plejer dem,« hedder det i en udtalelse fra biskopperne.

 

Tekst Bo Nygaard Larsen

Del dette: