Du er her: 

Valgforsamling og menighedsrådsvalg

Tirsdag den 15. september kl. 19.00 er der valgforsamling i forbindelse med menighedsrådsvalget. Det sker i Skovlunde Kirke.


Kom og få indflydelse på din lokale kirke, når der tirsdag den 15. september kl. 19.00 valgforsamling i forbindelse med menighedsrådsvalget i Skovlunde Kirke. Der en festdag i folkekirken. Det er denne dag, medmindre der senere bliver indlevet en eller flere kandidatlister, at de nye menighedsråd bliver valgt.

Valgforsamlingen indledes med, at der vælges en dirigent. Dirigenten må ikke være medlem af valgbestyrelsen. Dirigenten leder valgforsamlingen og er sammen med valgbestyrelsen ansvarlig for afviklingen af afstemningerne.

På valgforsamlingen orienterer formanden for menighedsrådet om menighedsrådets opgaver, kompetencer og hidtidige arbejde. 


Dagsorden for valgforsamlingen:

  1. Velkomst ved valgbestyrelsen.
  2. Valg af dirigent.
  3. Formanden for menighedsrådet beskriver menighedsrådets opgaver, kompetencer og hidtidige arbejde.
  4. Opstilling af kandidater til menighedsrådet.
  5. Kandidaternes egen præsentation.
  6. Debat og mulighed for spørgsmål til kandidaterne.
  7. Gennemgang af afstemningsreglerne ved valgbestyrelsen.
  8. Skriftlig og hemmelig afstemning.
  9. Optælling af stemmer og annoncering af afstemningsresultatet ved valgbestyrelsen.
  10. Valg af stedfortrædere efter samme procedure.
  11. Valgbestyrelsen orienterer om resultatet af valgforsamlingen samt om muligheden for afstemningsvalg og fristen for at indlevere en kandidatliste.
  12. Eventuelt.

 

Valgbestyrelsen indfører resultatet af valgforsamlingen i menighedsrådets beslutningsprotokol. Beslutningsprotokollen underskrives af valgbestyrelsen og dirigenten som afslutning på valgforsamlingen. Valgbestyrelsen sørger for, at resultatet af valgforsamlingen indtastes i valgsystemet.

Læs mere her.


Del dette: