Du er her: 

Ny nytårskoncert

Koncerten er arrangeret af Skovlunde Kirkes sanger, Vlad Alexandru Robu (Pr-foto)

Skovlunde Kirke måtte aflyse nytårskoncerten den 9. januar på grund af nye covid-19 restriktioner, men vi giver ikke op! Nytåret skal markeres med en klassisk koncert, så nu prøver vi med en ny dato.

Lørdag 27. februar kl. 19 prøver vi igen med samme program:
Gina Gloria Tronel, sopran, Vlad Alexandru Robu, baryton, Benjamin Molonfalean, basbaryton og Berit Johansen Tange, pianist inviterer til et festfyrværkeri af en nytårskoncert. Programmet byder på boblende musikalske perler som en fin indledning til årets begyndelse. Repertoiret er en blanding af opera arier og duetter, samt nogle solostykker for klaver.
På programmet er der bl.a. værker af Mozart, Donizetti, Rossini, Verdi, Strauss Offenbach og Bizet. Gloria, Vlad og Benjamin, akkompagneres af pianist Berit Johansen Tange. Hun er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM) hos Anne Øland og Tove Lønskov og har været ansat på DKDM siden 2002 som repetitør for sangere samt akkompagnatør. Koncerten er arrangeret af en Skovlunde Kirkes kirkesangere, Vlad Alexandru Robu, som de faste kirkegængere kender. Vlad Alexandru Robu er født i Bukarest, Rumænien, men har boet i Danmark siden 2011. Han har studeret på Det Danske Musikkonservatorium, og i 2009 debuterede han på den nationale opera, Ion Dacian, i Bukarest. - Det bliver sjovt, flot, rørende og festligt, siger Vlad Alexandru Robu, der sammen med kollegerne serverer et festligt program med arier og duetter fra operaens og operettens verden.
Koncerten finder sted lørdag 27. februar klokken 19 i Skovlunde Kirke.
De gratis billetter kan bestilles via portalen: pladsikirken.dk - og på grund af corona - udbydes der kun et vist antal billetter, så der er god afstand mellem publikum.

Del dette: